Spørgsmål om Mentholatum
Hvordan bruger jeg Mentholatum salve?
Den hurtigste, mest effektive måde er at smelte en skefuld salve i en skål med kogende vand og inhalere den varme blødgørende damp. Salven kan også påføres direkte på huden omkring næsen og på halsen. På denne måde trænger de naturlige dampe gennem huden og letter vejrtrækningen.
Hvordan virker salven?
Hvis man inhalerer duften fra salven, vil effekten af kamfer og menthol skabe en afkølende fornemmelse, der lindrer følelsen af tilstoppelse. Duften fra de nøje udvalgte naturlige ingredienser renser naturligt luftvejene og dermed lindrer vejrtrækningen og letter presset i bihulerne.
Kan jeg bruge salven, hvis jeg har følsom hud?
Fordi Mentholatum er lavet af rene naturprodukter, kan alle hudtyper benytte det. Men hvis du ved, at din hud er meget følsom over for en af ingredienserne, benyt da salven på et lille område af huden i ca. 24 timer, før du tager salven yderligere i brug.
Kan Mentholatum benyttes til børn?
Ja, den kan både benyttes af børn og voksne.
Hvordan virker Mentholatum håndcreme?
Mentholatums håndcreme er en vandbaseret behandling til tørre hænder. Det høje indhold af Glycerin forhindrer ru og tør hud, og giver huden en høj fugtighed. Naturlig kamfer forebygger det naturlige tab af fugtighed i huden samtidig med at den giver huden en langtidsholdbar beskyttelse i hverdagen.
Hvad bruges håndcremen til?
Den kan bruges både som forbyggende og genopbyggende behandling til hænder og fødder.
Hvornår bruger jeg håndcremen?
Masser cremen blidt ind i huden indtil den er absorberet. Påfør cremen efter behov, specielt i koldt vejr og efter rengøring eller havearbejde, som kan være hård ved hænderne.
Hvad bruges Mentholatums læbepomade til?
Det er en læbepomade med solfaktor 6, som kan bruges som forbyggende og genopbyggende behandling af tørre læber.
Hvordan virker læbepomaden?
Den blødgører hurtigt læberne og giver en langtidsholdbar beskyttelse mod naturens skadelige effekter. Læbepomaden indeholder solfaktor 6, som beskytter mod solens skadelige stråler året rundt. Naturlige menthololier og kamfer giver den særlige kølende effekt.
Hvor kan jeg købe Softlips?
Jeg har fået en Mentholatum Softlips. Det er den bedste læbepomade, jeg nogen sinde har haft. Den er foruden at være blødgørende frisk på en yderst delikat måde og med en vældig delikat smag, der ikke er for dominerende. Kan I oplyse mig om hvor jeg kan købe den? Venlig hilsen Sophie Adamas
Svar: Kære Sophie Adamas. Tak for din henvendelse. Dejligt at du også - ligesom så mange andre, er glad for Softlips. Den kan købes i alle Matas-butikker og udvalgte apoteker. Mvh Mentholatum
Hvilken solfaktor har Softlips?
Mentholatum Softlips er en helt ny læbepomade i Danmark. Den beskytter mod solens skadelige UVA og UVB stråler og indeholder solfaktor 20.
Er der parabener i Mentholatum Softlips?
Flere og flere spørger os om der er parabener i produkterne. Og svaret er kort og enkelt. Nej!
Hvordan virker Mentholatum Go’Negl?
Go’Negl har to ”aktive” ingredienser, Denatonium Benzoate og Sucrose Octaacetate, som giver en ubehagelig, men ufarlig smag, og som forebygger neglebidning hos børn og voksne.
Kan jeg bruge Go’Negl
hvis jeg har følsom hud?
Go’Negl kan bruges på alle hudtyper. Men, hvis du er meget følsom over for en af ingredienserne, anbefales det at lave en test på en negl før du benytter dig af produktet. Benyt ikke Go’Negl på beskadiget hud eller rifter, da dette kan medføre irritation.
Kan børn benytte Go’Negl?
Go’Negl må kun anvendes til børn over 3 år.
